Cyberangreb koster Mærsk op mod to milliarder kroner


Dette beløb er Mærsks eget estimat i deres regnskab for andet kvartal 2017.
Derudover forventes det, at regningen for cyberangrebet bliver endnu større i næste regnskab.

Mærsk blev som mange andre virksomheder ramt af cyberangrebet Petya den 27. juni 2017, og blev i den forbindelse tvunget til midlertidigt at lukke 76 havneterminaler.
Efter angrebet manglede man reelt viden om hvor de enkelte containere befandt sig og hvem der ejede indholdet.
 
10 dage senere var man stadig ikke i stand til at vise kunderne, hvor deres containere befandt sig, da Mærsks Track and Trace-system endnu ikke var i funktion.
Ligeledes var telefonforbindelsen til flere steder ikke intakt.
 
Mere end en måned efter angrebet arbejdede Mærsk fortsat på at få normaliseret driften helt.
 
Angrebet opstod tilsyneladende i Ukraine og bredte sig herfra til Mærsks IT-systemer ud over kloden.
 
I følge Mærsks oplysninger var opdateringer og patches til Windows-systemer og antivirus på plads - man var alligevel ikke et tilstrækkeligt effektivt forsvar.
 
Ifølge tal fra sikkerhedsfirmaet Barkly kan antivirussoftware og anden sikkerhedssoftware ikke stå alene i kampen mod ransomware.
 
Det betyder ikke, at man kan undlade at anvende antivirussoftware. Erfaringerne fra mange af de virksomheder, der bliver ramt, viser bare, at de til trods for opdaterede antivirus systemer blev ramt alligevel. 

 

Kilde: Barkly

Konklusionen må være, at selv en bred vifte af forsvarsværker ikke kan yde tilstrækkelig beskyttelse mod ransomware.

Selv om over halvdelen af ofrene for ransomware havde anvendt fire forskellige løsninger til beskyttelse, endte de med at blive ramt alligevel.
 
Man er derfor nødt til at have en "last line of defence" - det sidste bolværk - nemlig evnen til at kunne reetablere sine data.
 


 

 
HJÆLP

 Kontakt
 Fjernsupport

SLEJPNER SECURITY
 
Lystrupvej 21 B
8240 Risskov
+0045 6012 7332
 
CVR: 25508912