Dataportabilitet (retten til at overføre data)
Retten til at flytte data omtales også I forordningen som dataportabilitet.
Med EU’s nye persondata forordning kan personer rette henvendelse til virksomheder og bede om at få oplyst hvilke data om personen, som virksomheden ligger inde med. Personen kan derefter forlange, at de informationer som vedrører den pågældende skal overføres til en konkurrerende virksomhed. Det vil typisk gøre sig gældende i en situation, hvor en person ønsker at skifte leverandør. Data af denne type kunne fx være købshistorik.
Det er afgørende at forstå, at det er den enkelte person og ikke virksomheden, der er den retmæssige ejer af personens data. Derfor har den enkelte person også retten til at kende og til at videregive disse data.
Med de nye regler om dataportabilitet stilles der nye krav til virksomhederne om at kunne oplyse hvilke informationer om enkeltpersoner organisationen ligger inde med i fald en person rette henvendelse herom. Enkeltpersoner kan naturligvis alene få oplysninger om data som vedrører dem selv.
Såfremt en person ønsker at data om den pågældende skal overføres til en anden virksomhed, skal den afgivende virksomhed kunne levere informationerne inden for en måned efter at kunden har bedt om det.
Informationerne skal leveres i et struktureret format, som gør det muligt for den modtagende virksomhed, at importere informationerne i egne systemer. I visse situationer kan tidsfristen på 1 måned dog forlænges til 3 måneder. Dette gør sig gældende i fald det kunden har udbedt sig er af en kompliceret karakter.
Det er ikke et krav til den virksomhed som modtager data, at alle modtagne data skal anvendes. Den virksomhed som afgiver data har ikke ret til at afkræve kunden betjening på de omkostninger som virksomheden har i forbindelse med udleveringen. Den virksomhed, som ligger inde med persondata, har vi ikke mulighed for at nægte at udlevere en persons data, hvis den pågældende forlanger dette.
Ud over at stille krav om at data skal kunne videregives i et normalt anvendt format, som er struktureret på og som kan læses elektronisk, skal informationerne også kunne overføres på en sikker måde – f.eks. SFTP.